Blid massage af din mave og organer

Organmassage er en meget blid massage af din mave og organer. Massagen løsner spændinger i bindevævshinderne omkring organerne, så organerne kan bevæge sig frit og virke optimalt.

Vores organer er muskler, som normalt bevæger sig 7-8 gange i minuttet. Muskler, som ikke bevæger sig, bliver svage. Når bindevævet er løsnet, øges blodcirkulationen omkring organet, og kroppen kan herefter via vores DNA-koder regenerere sig selv.

75% af vores immunsystem findes i øvrigt i fordøjelsesorganerne. Franske undersøgelser har vist, at tarmene med sund kost og tilstrækkelig blodcirkulation kan regenerere sig selv på 1-3 måneder.

pic

En positiv bivirkning af organmassage kan være vægttab. Hvis du er forstoppet og ikke kan komme af med din gamle afføring og ophobede affaldsstoffer, kan organmassage hjælpe dig.

Når den gamle afføring er løsnet og kommet ud sammen med de ophobede affaldsstoffer, er der rigtigt mange, som smider et par kilo helt uden at gøre noget.

Det er dog utroligt vigtigt, at vi får drukket nok vand, da kroppen består af omkring 60% vand. Vi bør alle drikke 0,30 ml pr. kg legemes vægt i døgnet. Har vi ikke nok vand i kroppen, trækkes vandet ud af vores afføring og er med til at give os forstoppelse.

​Det er også vigtigt med en fiberrig kost, der er gode erfaringer med et tilskud af loppefrøskaller også kaldet HUSK. Tal med apoteket eller din læge, hvis du er i tvivl. Det er vigtigt, at du kommer af med afføring hver dag. Klik her for at se, hvordan din afføring bør være.​

De hyppigste årsager til, at spændingerne er opstået, kan være dårlig holdning, eftervirkning efter en operation og betændelser.

Med organmassage er der mulighed for at afhjælpe eller lindre:

  • Colitis Ulserose
  • Depression eller tristhed
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Galdesten
  • Hæmorider
  • ​Lyskebrok
  • Morbus Crohn
  • Mavesår
  • Nyreproblemer
  • Overvægt
  • Stress
  • Tyktarms katar
  • Træthed
  • Uønsket barnløshed

Ryggen er oprindeligt vores skjold, som er beregnet til at beskytte vores mave. Det hjælper derfor ikke noget at løsne bindevævshinderne omkring organerne og hjælpe organenerne på plads, hvis ryggen og skelettet stadig er skævt.

Så derfor vil jeg altid starte en behandling i organmassage med at tjekke, om der er skævheder i dit skelet og rette disse.

Klientbehandlinger med organmassage

Jeg har haft en klient på briksen, som havde fået fjernet sin livmoder, men hun havde også fået kejsersnit ved begge sine graviditeter.

Hun var utrolig spændt i lænden og havde også mange myoser og arvæv i maven. Jeg startede med at løsne de spændte synlige ar. Bagefter løsnede jeg myoserne og kom til sidst ind til arvævet fra den fjernede livmoder. Klientens lændesmerter er forsvundet, og hun har ikke længere ondt i maven. Hun beskrev efter massagen, at hun havde en varmende og boblende fornemmelse i maven og kroppen.

​Jeg har også haft en anden klient på briksen, som led af forstoppelse, refluks og smerter i den ene æggestok. Efter en enkelt gang organmassage, havde hun allerede fået godt gang i maven.

Jeg rettede hendes skæve skelet op og trak hendes mavesæk på plads, hvorefter refluksen forsvandt. Hun lider ikke længere af forstoppelse. Hun var også meget spændt omkring den ene æggestok. Hun får organmassage omkring ægløsningstidspunktet, hvorefter smerterne forsvinder.​

Er du interesseret i organmassage? Så er du velkommen til at ringe til os på telefon 71 99 22 94 eller på mail info@zonemassage.dk